Glucose Galactose Mannose Fucose
N-Acetyl-Glucosamin N-Acetyl-Galactosamin N-Acetyl-Neuraminsyre Xylose
.............................. .............................. .............................. ..............................

8 Sukkere

I tidernes morgen må menneskene have fundet ud af, hvad det var, de fik ondt i maven af (eller endnu værre - døde af) og modsat også, hvad der fik dem til at føle sig godt tilpas. Med udviklingen af landbruget indsnævrede de valget af fødevarer endnu mere - nemlig til de afgrøder, der var lettest at dyrke eller gav det største udbytte.

I de traditionelle samfund, hvor mennesket lever af jordens gaver, findes der ikke rendyrkede agerbrugere. Alle steder findes der også jægere og samlere. Kendskab til spiselige svampe fra de schweiziske alper kan f.eks. være en overlevering fra forfædre, der levede i bjergene.

Man kan deraf slutte, at der overalt findes planter og dyr, som vore forfædre brugte som mad. Men denne viden er gået tabt op gennem generationerne. Jordens meget varierede flora og fauna har sikret, at der ikke kun findes én fødevare, som kan ernære mennesket.

Det, vi spiser i dag, er resultatet af historiske, kulturelle og geografiske sammentræf. Det er efterhånden en doktrin inden for ernæringsvidenskaben, at mad indeholder vitale stoffer, som er nødvendige for vores overlevelse - bl.a. proteiner, kulhydrater, fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Betyder det så, at der ikke findes andre kategorier af næringsstoffer, og at videnskaben allerede har identificeret alt, hvad der er værd at vide om kost og ernæring? Næh, tværtimod - vi er kun lige begyndt at finde ud af, hvor kompleks vores mad egentlig er, og hvor stor virkning de enkelte fødevarer har på vores helbred.

Man er kun lige begyndt at forsk i og vurdere betydningen af glycoernæring. I kontrollerede undersøgelser har glycoernæring vist sig at kunne forbedre helingsprocessen og immunforsvaret, hjælpe kroppen til selv at bekæmpe kræft og virus-, bakterie- og parasitangreb og forbedre nervesystemets funktion uden skadelige bivirkninger. Det er endog muligt, at nogle af de sygdomme og lidelser, vi p.t. behandler med forskellige lægemidler, vil vise sig at være symptomer på en eller anden form for ernæringsmæssig mangelsygdom.

Glyco-ernæring flytter grænserne for, hvad vi kan forvente af menneskets præstationsevne og levealder. Karl Malone, som to gange er blevet kåret til årets spiller i den amerikanske basketball-turnering NBA, tager glyco-ernæring - og det samme gælder Nancy Lieberman-Cline, der spiller på det olympiske basketball-hold, Mike Hargrove, træner for og tidligere spiller på baseball-holdet Cleveland Indians, og guldmedaljevinder ved handicap-OL Tony Volpentest, som blev født uden hænder og fødder.

Glyco-ernæringen kom første gang frem i rampelyst i 1993 ved de kinesiske atletikmesterskaber, hvor ikke færre end ni kvindelige løbere satte verdensrekorder - den ene af dem med hele 42 sekunder. Der blev råbt "doping" fra alle sider, men alle tests viste et negativt resultat. På en pressekonference insisterede kvindernes træner på, at de fantastiske resultater skyldtes kinesiske urter, hvor hovedingrediensen var et glyco-ernæringsstof fra svampen cordyceps. Dette er et bevis på, at glycoernæring går ind og gøre mere end blot hjælpe kroppen med til at vende et sygdomsbillede mod helbredelse eller hindre sygdommen i at opstå. I nogle tilfælde - som f.eks. de kinesiske løbere - kan glycoernæring være med til at øge vores udholdenhed og vitalitet, endda langt ud over, hvad man kan forvente.

Som tidligere nævnt er glycoernæring fødevarer, som indeholder nogle af eller alle de otte essentielle sakkarider:

    Mannose, glucose, galaktose, fucose, xylose, N-acetylglucosamin, N-acetylgalaktosamin og N-acetylneuraminsyre.

Disse sakkarider er nødvendige for kommunikationen mellem kroppens celler og for et optimalt fungerende immunforsvar. Mennesket er i stand til at omdanne sukker fra én form til en anden, men vi kan ikke selv danne sukker. Det er der faktisk ikke noget pattedyr, der kan - kun planterne er i stand til at producere sukker på basis af vand, kuldioxid og energi fra solen og ved at udnytte enzymer og energioptagende klorofyl i den proces, der kaldes fotosyntesen.

Glucose Galactose Mannose Fucose
N-Acetyl-Glucosamin N-Acetyl-Galactosamin N-Acetyl-Neuraminsyre Xylose
.............................. .............................. .............................. ..............................