Frie radikaler - antioxidanter

Begreber som frie radikaler og antioxidanter bliver tit bragt på bane, når diskussionen kommer ind på kostens betydning, for at sygdomme som kræft, åreforkalkning og sukkersyge opstår. Hvad disse begreber i øvrigt dækker over, gøres der sjældent rede for.

I det følgende giver Diabetesforeningens kostråd et lille indblik i det store og komplicerede område, som er ufuldstændigt belyst for sukkersyges vedkommende

Frie radikaler
Frie radikaler i biologisk sammenhæng, er særlige aggressive iltforbindelser. De dannes i kroppen ud fra den ilt, der er nødvendig for cellernes liv. De fri radikaler kan angribe cellemembranen, så den sprænges - og cellen dør.

En lille del af kroppens ilt omdannes til frie radikaler, som undertiden kan virke som en stærk gift for cellerne, pga. stor evne til at reagere med andre molekyler i cellernes membraner eller andre vigtige celledele.

Frie radikaler kan dannes såvel i som udenfor kroppen. Cigaretrøg, tjæreprodukter, røntgenstråler, stærk sollys og kemikalier kan bidrage til dannelse af frie radikaler.

De fri radikalers negative virkninger
Hvordan skader de frie radikaler? Svaret er, at de især angriber dobbeltbindinger i kulstofkæderne, som bl.a. indgår i fedtsyrekæder - de såkaldte umættede fedtsyrer - i cellemembranerne. Derved kan cellemembranen sprænges og medføre, at cellerne dør, eller at stoftransporten eller gennemtrængelighed ødelægges.

Også fedtsyrekæder i depotfedtet kan påvirkes af frie radikaler, hvorved den klassiske harskning af fedt fremkommer. De frie radikaler kan tillige reagere med de såkaldte DNA og RNA molekyler, hvilket kan resultere i ændringer i arvemassen og kræftudvikling.

Processerne er imidlertid meget komplekse. Dannelse af frie radikaler kan også ske i vævene som forsvar mod fremmede organismer. Det er bl.a. en af de mekanismer, hvorved de hvide blodlegemer kan dræbe bakterier.

Antioxidanter
Antioxidanter er en række mineraler og vitaminer der kan afgifte eller beskytte cellerne mod de frie radikaler

Skønt dannelse af frie radikaler er en uundgåelig konsekvens af iltning (oxidation), er en sikker fjernelse eller neutralisering af disse stoffer nødvendig for, at kroppens celler kan leve. Stoffer, der i lille mængde er i stand til at hæmme den oxidation, der stadig foregår, kaldes antioxidanter.

Der er i cellerne indrettet et helt maskineri til at afgifte de frie radikaler. Det omfatter en række substanser, såkaldte enzymer, som indeholder mineraler som selen, kobber, zink eller mangan. Disse mineraler og en række vitaminer, fx vitamin C, E, b-caroten, tilhører antioxidanterne, som er stoffer, der kan beskytte mod de frie radikaler. Antioxidanterne stammer fra kosten og spiller en vigtig rolle for helbredet.

Levnedsmidlers indhold af antioxidanter:
Levnedsmiddeltabellen oplyser, hvor meget vitamin C, vitamin E og betacaroten, der findes i de enkelte levnedsmidler. Af tabel 2-4 er indholdet af henholdsvis vitamin C, vitamin E og betacaroten vist for udvalgte levnedsmidler med et højt indhold af disse antioxidanter.

Ved tilberedning kan der tabes noget af vitaminerne. Der tabes vitamin C i kogevandet, specielt hvis grøntsager koges i meget vand, i lang tid og uden låg.

Ud over b-caroten indeholder frugt og grøntsager også andre carotenoider. Der findes ikke danske tal for disse stoffer, men det betyder, at man får andre virksomme stoffer, end dem der er angivet i tabellerne.

En celle
Cellen er livets fundamentale enhed. Det er den mindste del af kroppen og udfører blandt andet funktioner, der definerer åndedræt, bevægelse og fordøjelse.

De fleste menneskeceller indeholder mindre strukturer, dvs "små organer", der hver udfører en højt specialiseret opgave. Cellerne er omgivet af en cellemembran, der regulerer de stoffer, som trænger ind og ud af cellen. Det er altså cellemembranen, der bestemmer hvilke stoffer, der må passere ind til selve cellen.

Indholdet af antioxidant i danskernes kost
Vi ved fra Levnedsmiddelstyrelsens kostundersøgelse fra 1995 hvor stor "gennemsnitdanskerens" indtagelse af vitamin E og vitamin C er. Derimod er der ingen oplysninger om indtagelsen af betacaroten, flavonoider og ubiquinon (Q10). Den indtagelse af antioxidanter, Nordiske Næringstof Anbefalinger (NNA) foreslår, er kun oplyst for vitamin E og vitamin C.

Oxidativt stress og diabetes
Normalt er der balance mellem mængden af frie radikaler og antioxidanter. Hvis antioxidantforsvaret ikke er tilstrækkeligt effektivt, forskydes balancen imidlertid og en øget dannelse af frie radikaler kan fremkalde vævsskade. Denne proces kaldes oxidativt stress

Der er holdepunkter for, at oxidativt stress er medvirkende årsag til visse kræftformer og åreforkalkning. Ved diabetes ser der ud til at være øget oxidativt stress enten pga. øget dannelse af frie radikaler eller nedsat aktivitet af antioxidanterne eller en kombination af begge.

Meget tyder samtidigt på, at et øget oxidativt stress er involveret i starten på insulinkrævende diabetes hos mennesker og på dyreeksperimentel diabetes. Forekomsten af type 2 diabetes ser også ud til at være højere, når der er et lavt indhold af antioxidant.

Mange løse ender
Det er bemærkelsesværdigt, at man i en større finsk undersøgelse fandt, at et lavt indhold af vitamin E i kroppen sås samtidigt med en øget forekomst af TYPE 2 diabetes. Ikke mindre væsentligt ser det ud til, at det oxidative stress kan spille en vigtig rolle for, at senkomplikationerne opstår ved såvel type 1 diabetes som type 2 diabetes.

Nyere resultater tyder på, at en selvoxidation af glukose og af glykerede proteiner kan fremkalde dannelse af frie radikaler. Der er dog mange løse ender endnu. Vi ved således ikke, om der er en egentlig årsagssammenhæng mellem indholdet af antioxidanter og forekomsten af diabetes og diabetiske senkomplikationer, eller om det drejer sig om tilfældigt sammentræf.

Kort og godt:
Frugt og grøntsager er de levnedsmidler, som har størst indhold af vitamin C og betacaroten. Vitamin E findes især i vegetabilske olier, nødder og fisk. Det er ikke afklaret om indtagelsen af antioxidanter som kosttilskud kan nedsætte forekomsten af aldersdiabetes eller diabetiske senkomplikationer.

På linie med Ernæringsrådets rapport fra 1994 om "Den sundhedsmæssige betydning af antioxidanter i levnedsmidler og som kosttilskud", mener vi, at diabetikerne skal sikres en stor indtagelse af vitaminer med antioxidativ effekt ved daglig indtagelse af frugt og grøntsager. Når dette ikke er muligt, kan en almindelig vitamintablet sikre det daglige tilskud af vitaminer med antioxidativ virkning. Der er ikke med vores nuværende viden belæg for at anbefale indtagelse af antioxidanter i form af kosttilskud.

  • Diabetikere har øget oxidativt stress

  • Visse undersøgelser tyder på en sammenhæng mellem øget oxidativt stress og senkomplikationer - men der er ingen sikker årsagssammenhæng.

  • Den anbefalede diabeteskost dækker behovet for antioxidanter

  • I frugt og grøntsager er der en fin balance mellem de antioxidative vitaminer. Ensidig indtagelse af kosttilskud med antioxidanter kan tænkes at forskyde denne balance i ugunstig retning.

De beskytter kroppen mod de frie radikaler
Vitamin E er en af de vigtigste, fedtopløselige antioxidanter i kroppen. Det beskytter især mod harskning af fedt.

Udvalgte levnedsmidlers indhold af vitamin E:

Tabel 2: aTE pr. 100 g
Mandel 24
Hasselnød 21
Jordnød 8,2
Sojamel 21
Hvedekim 11
Havregryn 1,6
Hvedekerner 1,5
Solsikkeolie 55
Vindruekerneolie 29
Rapsolie 22
Majsolie 19
Olivenolie 5,1
Margarine 9,5-33
Smør 1,9
Kærgaarden 5,8
Æggeblommer 5,5
Æg 1,9
Torskerogn 10
Ål 8,0
Reje 4,0
Sild 1,8
Grønkål 5,4
Broccoli 1,3

Vitamin C (ascorbinsyre) betragtes ofte som den vandopløselige pendant til vitamin E. Det findes både i cellen og uden for denne. Det samarbejder med vitamin E.

Udvalgte levnedsmidler med højt indhold af vitamin C:

Tabel 3: mg pr. 100 g
Hyben 840
Solbær 181
Solbærmarmelade/-saft 70
Kiwi 98
Jordbær 68
Appelsin 63
Rosenkål, broccoli ca. 120
Peberfrugt, rød 199
Peberfrugt, grøn 91
Grønkål 169
Anden kål/spinat ca. 60
Kartoffel, ny/gammel 22/9

Vitamin A og forstadiet til vitamin A, betacaroten, er henholdsvis en fedtopløselig og vandopløselig antioxidant.

Udvalgte levnedsmidlers indhold af b-caroten.

Tabel 4: mg pr. 100 g
Hyben 11,4
Abrikos, frisk 1,6
Netmelon 1,1
Mangofrugt 0,6
Gulerod 9,8
Grønkål 5,1
Spinat 4,2
Forårsløg 3,0
Hovedsalat 1,4
Peberfrugt, rød 1,3
Tomat 1,0
Broccoli 0,5
Ærter, grønne 0,2

Ubiquinon, populært kaldet Q10, er ikke et vitamin, men påstås at have en vitamin E lignende antioxidativ virkning.

Flavonoider, er stoffer som findes i frugt og grøntsager, og som også kan forhindre iltning. Som nævnt er forskellige enzymer med antioxidative egenskaber afhængige af tilstedeværelse af en række mineraler som kobber, zink, selen, jern og mangan.

Der findes ikke oplysning om indholdet af flavonoider og Q10 i danske levnedsmiddeltabeller. Flavonoider findes især i frugt, grøntsager, te og rødvin. I en hollandsk undersøgelse var de vigtigste kilder til flavonoider te, løg og æbler. Q10 optages dårligt fra tarmen, og det er uvist, om madens indhold har nogen betydning, da vi selv kan danne stoffet i kroppen.

Denne artikel er fra medlemsbladet 'Diabetes' nr. 7 - 1997.